Views: 8
Vi har meget travlt med at være selvstændige og det er der nu ikke noget galt i….. men selvstændighed er også at man er opmærksom på alt omkring en selv… om de behov man har…. mange tror at man er ens tanker og det er hvad jeg ser som
en farlig ting…. vi mærker ikke de basale behov som kroppen beder som… sult, tørst, nærhed, træthed og meget andet… men grundlæggende er stress kroppen som prøver at sende et signal og det har den prøvet på længe….
Jeg har hjulpet mange med selvindsigt og måske fra at flygte fra mine egne problemer en gang i mellem, men det jeg først og fremmest gav dem var at de blev set og hørt… jeg skulle ikke give dem andet, men mere vil have mere og jeg gik for langt med at give dem informationer som de ikke var klar til… og deres system sagde fra… og så var jeg nærmest til at tage afstand fra… da de ikke kunne gøre det over for dem selv…
Meget få lyttede til mig, de hørte men de lyttede ikke…. jeg blev ikke set eller måske kunne jeg ikke se… men jeg endte med at blive set så meget at jeg i det mindste kunne forstå behovet for at blive set. Kærlighed virker bedst når man forstår det indefra… men andre behov forsvinder i jagten på den mentale form for kærlighed… opmærksomhed…. men at blive set og få opmærksomhed er 2 forskellige ting…. og ordene kan ændres.. men opmærksomhed kan være meget overfladisk og det virker i kort tid, så skal man have mere, men “at blive set” er dybere og gør at man kommer tættere på en selv… og som min forrige blog fortæller om så rammer vi sårbarhed og sårbarhed er ikke en svag ting, men kilden til lykke og kærlighed og dybere forståelse af en selv.. det er sårbart at lade sig blive set.. Jeg har skrevet blogge om det negative før og det er sådan set ikke fordi jeg er sort, men fordi det negative ikke kan undgås, men ofte kan det vendes til noget konstruktivt, hvis man ikke kører i ring.
Når man lytter til ens krop, så finder man ud af at man har behov og behov kan læses af det man jagter, men det kan være svært at se det selv og at andre kan “se” en gør at man kan se sig selv og blive opmærksom på ens behov…. Så kommer næste skridt… at kunne sætte ord på ens behov… og udtrykke dem og ikke kræve dem… behov skal ikke nødvendigvis dækkes af dem som modtager beskeden…. men øvelsen er et samspil med at kunne udtrykke sine behov.
Hvorfor søren skal vi udtrykke vores behov…. jo, i dag så forventer vi at møde mennesker som passer ind i vores verden… men hvem skal nogensinde gætte hvad det er før vi kan sætte ord på vores behov…. forventninger som ikke er beskrevet giver skuffelse og misforståelser og til sidst fordømmer vi personen fordi de ikke bare kan forstå…. men er det rimeligt ?
Jeg har taget afstand fra at hjælpe andre fordi det typisk endte med at jeg fik hug fordi de ikke kunne udtrykke hvad de ville have og de havde svært ved at håndtere hvad jeg gav dem… Måske er det meningen at jeg skal hjælpe andre… men jeg skal bare udtrykke mine behov så de ikke kommer i konflikt med modtageren… det har jeg ikke kunne før… Jeg ser mere end de flest har lyst til og jeg sprang over andres udtrykte behov og i virkeligheden kan det godt tolkes som et overgreb. Overgreb i den forstand at de fleste ikke tror på at nogen kan se igennem dem og nogen gange se ting som man absolut ikke havde lyst til at se…
Jeg har behov for kærlighed, rummelighed og ikke mindst at blive set for hvem jeg er.. først og fremmeste fra mig selv….
Meget interessant det du skriver om at vi skal kunne sÁ¦tte ord pÁ¥ vores behov for ikke at skubbe andre mennesker vÁ¦k, fordi de ikke forstÁ¥r. Jeg synes ogsÁ¥ at det virker anerledes, nÁ¥r vi siger vores behov hÁ¸jt, sÁ¥ vi selv kan hÁ¸re dem, sÁ¥ledes at de ikke er en indre fornemmelse. NÁ¥r vi siger dem hÁ¸jt og stÁ¥r ved dem, sÁ¥ bliver de ogsÁ¥ til en grÁ¦nse.
Meget spÁ¦ndende blot, som sÁ¦tter tanker igang. Tak, Claus <3