Views: 6
Jeg har taget meget personligt og det er bl.a. derfor jeg gik i depression, nemt at tage skylden for alting….
det har selvfølgeligt hæmmet mig i forhold til at det nok var mig som var skyld i alt også for andre… og det må man jo ikke…… så derfor bliver man skubbet væk på et tidspunkt..
jeg lærte at dem som virkelig ikke kan med mig mere havde følelser for mig som de ikke ville forholde sig til og derfor fandt de fejl ved mig bl.a. ved at køre på det som jeg ikke brød mig om i mig selv… så enten tog de afstand ellers gjorde jeg… ved at acceptere deres modstand imod mig… og tilgive dem og mig… og lade dem og mig gå..
Jeg har lært at forholde mig til hvem jeg er og hvad jeg står for og jeg har knækket lidt af den spiral som gjorde at det gentog sig igen og igen…
jeg så på skyggesiderne i mig og fandt ud af hvis man belyste dem så var det ikke skygger mere, følelser som før var kodet forkerte blev kodet om til følelser som var nemmere at forholde sig til… men inden bag ved mærkede jeg kærlighed hos dem, men negativt kodet følelser (specielt uønsket) og beskyttelsesmønstre fyldte mere… så derfor kunne de ikke forholde sig til mig.. men jeg får stadig lov til at mærke dem, bare jeg ikke er i deres sind og viser mig fysisk… det er stadig kærlighed og jeg forholder mig til den… at sådan må det være….