Views: 39
Grunden til at mennesker ofte kaster over afhængigheder er fordi de ikke føler sig forbundet til andre… ikke accepteret og ofte kan de ikke acceptere det de selv er.
Så nøgleordet er at være med i et fællesskab. Men grunden til at man ikke kan andre er ofte fordi man ikke kan rumme dem, måske fordi de har en overbevisning f.eks. politik, sexuel eller endda fordi de bor en forkert by. Ofte laver man fællesskaber bygget på at man vil beskytte sig mod en anden gruppe.
I ældre tider så dræbte man, hvis nogen var “forkerte”, i dag bliver mennesker frosset ude… Ensomhed og angst styrer vores verden og mange føler sig forkerte fordi der er så sindsygt mange regler man skal indordne sig under ellers er man dømt ude eller man dømmer sig selv ude.
Vores Kultur i dag kan ikke rumme For glade og levende mennesker men heller ikke depressive,voldlige og negative mennesker.. Buddha kom frem til at man skulle finde en mellemvej, men det bliver hurtigt glemt. Det sjove er at vi alle kan det hele, men ofte fornægter vi os at være alt hvad vi er.
I dag melder man sig ud og melder andre ude i stedet for at gøre op hvad der hindrer en i at “kunne Rumme” andre mennesker.. og ikke mindst sig selv.
Det er jo nemt nok at definere (holde nogen ude) grupper, men det er svært at kunne rumme alle.
F.eks. Gruppen af Rummelige mennesker som har en regl om at man ikke vil have “ikke rummelige” mennesker med i gruppen.
Det er heller ikke meningen at alle skal kunne alle, Det farlige er når man står tilbage helt alene og der ikke er flere som kan rumme en fordi man ikke selv kan rumme nogen. Det viser sig også ofte at når netværk bliver for store, så opstår mindre grupper.
F.eks. Hvis man er single så kan man jo ikke komme med til parmiddage og hvis man er i parforhold så kan man ikke komme med til singlefester. Fjerner man “par” og “Single” i Middage og fester, så kan sjovt nok alle være med 🙂
Hvis man (a) inviterer nogen (b) med i en form for fællesskab (f.eks. familiefest) og man får at vide at det vil de (b) ikke fordi den i deres (b) øjne uønsket person (c) også er med, så står man (a) i et dilemma om man (a) skal acceptere at de (b) ikke vil være med eller man (a) skal fryse de uønsket (c) ud de (b) ikke kan være i stue med og selv (a) spille med på dramaet som handler om at de (b) igen kan disse “Fjender/uvenner” (c).
Hvis ens ven ikke betyder noget for en Så bliver man ikke uvenner. Ligesom at 2 mennesker som har mistet kærlighed til hinanden bare går videre i livet, men dem som kæmper med hinanden i virkeligheden gerne vil hinanden. Det tragiske er at ofte så ser det ud til at den ene gerne vil og den anden bare er ligeglad, men det er også en konflikt som handler om at fornægte at man gerne vil, man har simplehen set sig sort på en man holder af og man ved ikke hvordan man skal andet.
Fordomme, drama , forventning gør at mennesker ikke kan hinanden.
Nærvær, nygerrighed, rummelighed og kærlighed gør at man kan hinanden.
Husk at når du ikke kan andre mennesker så er det dit ansvar at løse det i dig, fordi det er dig som bærer rundt på problemet ikke kun dem. Det Fleste vil gerne kunne sitatuationer, men ikke alle har lært hvordan endnu eller de gør noget som gerne skulle ulæres, så de kan <3