Venner

Visits: 8

(Last Updated On: 7. september 2012)

Et emne jeg har haft oppe mange gange…..
Da jeg ikke formåede at mærke mig selv kunne jeg ikke få det svar jeg søgte, så derfor måtte jeg revidere mine følelse af venner da jeg kom der til.

I min tidligere verden var venner nogen som gav mig glæde når de var glade og det var kun få som var rigtige venner… men ellers var det når jeg lavede noget for visse venner at jeg fik den følelse fra dem at jeg var deres  “ven”.

“min nuværende  opfattelse af at please andre er meget simpel.
når du pleaser andre så har du ikke respekt for hverken dem eller dig.”

Men ægte venner siger deres mening uanset hvor ondt det gør. De sætter sig ind over deres eget ego og er der når når man selv fortæller at man har et problem.

Hvis man ikke har et niveau af fortrolighed og ikke tør ytre sine meninger så duer venskabet heller ikke.

Venner forholder sig til hinanden, men skal absolut ikke være enige om alting, men hvis man ikke tør lytte, føle og forholde sig…. så er man ikke ven.

Men ellers føler man velbehag i deres selskab og ikke dømt selvom meninger kommer i luften. Venner sætter grænser som i andre forhold og siger fra….

En ven skal ikke være en Praktisk ting som gør ting, man kan godt men det er absolut ikke et nødvendighed.

Et venskab indeholder også følelser, ikke nødvendigvis romantiske…. og man skal også være venner med en romantisk partner.

Følelser om savn, jalousi og  negative rygter er egocentriske… og har ikke meget med venskaber at gøre.

Mennesker som kun ser en som en ressource er ikke venner… og lige som alle andre forhold så er venskaber 2-vejs.

Det er helt forkert at venner skal støtte en i alt hvad man gør, men tværtimod respekterer at man har andre meninger med livet og ser at forskelle er en styrke for venskabet.

Da jeg er meget sensitiv kan jeg aldrig kræve at mine venner forstår mig uden jeg ytrer mit univers og indtil for nylig kendte jeg ikke selv til det………

 

Jeg har været coach for mange og fordi jeg har set ting i dem på grund af empati og de føler sig sårbare og jeg kender noget fortroligt omkring dem, gør mig ikke til deres ven..  eller dem til mine venner. Det er nemmere at hjælpe andre end en selv…

 

Skriv et svar