Views: 6
Jeg har tænkt meget over hvorfor jeg har bevæget mig i det negative i mig selv så længe…
Mange forstår ikke at jeg bliver ved med at tage konfrontationer i stedet for at bløde op.
Men det som mange ser som negativt ser jeg ikke som negativt mere… jeg har vendt alle mine følelser som noget jeg kan bruge konstruktivt….
Så når jeg bliver sur så er det fordi mit system har brug for at være sur og når jeg er glad så er det sgu den ægte vare….. Men hvis man ikke har styr på alle følelser, så virker de følelser man ikke kender som en skræmmende omgang….
jeg har skræmt nogen væk fordi jeg er ærlig (hudløs ærlig) og det er fordi jeg bruger alle mine følelser… Når jeg lever så gør jeg det så fuldendt som jeg overhovedet kan…… Men jeg rummer også nemmere andre mennesker som både er pleasere men endnu bedre dem som ikke er pleaser….. Jeg er ikke bange for at tage en konflikt, men jeg bliver glad, ked og jeg bliver såret og heldigvis.. fordi ellers ville jeg sgu ikke være et menneske, men jeg bliver ikke skræmt mere…..
Men tilbage til det “negative”, jamen jeg bruger fraser fra det negative spektrum af vores ordforråd og dermed vænner jeg mine omgivelser til at det er “normalt” og de bliver sjældnere skræmte end da jeg gjorde det i starten, men det som gør mig glad er når mine omgivelser gider spørge ind så de forstår bedre end at de lader det gå… Jeg er glad når mine omgivelser siger fra fordi det er efterhånden sjældent at nogen tør gøre det. Jeg er glad når mine venner vil fortælle om deres glæder og sorger, men jeg har lært at det er deres og jeg kan nyde begge sider af dem, som gør dem til hele mennesker…. Jeg kender ingen mennesker som er 100% lykkelige hele tiden, men jeg kender mange som ikke tør smerte eller sorg fordi de ser det som noget negativt, men tør du konfrontere det…. så hæmmer det dig ikke mere….
Livet er skønt også selvom man har sorte dage… det er nemlig ikke alle dage som er det.
Det kræver øvelse at bruge alle følelser, men man lærer det ikke hvis man ikke tør føle og ytre sig.
Det jeg prøver at sige med alt det her er at hvis man vil kende fuldendte mennesker, så kan man ikke nøjes med det positive (og slet ikke det som på overfladen er positivt)