Målet var her hele tiden

Tja, så nåede jeg mit mål og jeg burde være glad, men jeg var alene da jeg opnåede det, så at fejre det gav ingen mening fordi kun jeg forstod hvad jeg havde nået.

Tomhed er hvad jeg føler eller ro om du vil.. Balance.. forståelse.
At bryde mønsteret kræver at man hiver sig selv ud af alt, ikke kun sig selv men at man gør op med alt omkring en.
tja, de færreste ville gennemgå det jeg har gjort og de fleste vil nok helst gerne have mig som jeg altid havde været.
Jeg kan bare ikke vende tilbage nu, erkendelse kræver at man handler og ændre det man har erkendt ikke fungerer.
hvorfor skal man gøre alt op, jo det er et spil vi mennesker spiller og vi vil gerne fastholde både os selv og andre i det spil ellers bliver vi usikre og bange og mange andre ikke så pæne ting.
Det er prisen man betaler ved at man gør op…. at man bliver sat på hold eller afvist, man er jo ikke en del af flokken mere.
Jeg kan kun sige at det jeg var duede ikke, jeg kunne ikke være den påtaget person….. jeg er som jeg er og det er det jeg nu fremadrettet vil bestræbe mig at leve som.
Selv dem som er aller tættest på mig forstår ikke helt…de ved godt at jeg har ændret mig, men det har jeg jo gjort mange gange i de sidste mange år…
Jeg ved ikke hvad jeg skal nu…. andet end jeg skal vænne mig til en ny tilstand og jeg kender ikke nogen tæt på som har opnået det samme, så det er igen en tur ud i at opdage…
Ja, jeg er lidt trist og jeg er samtidigt lykkelig for at kunne se….. mig…endelig.

Skriv et svar