Views: 6
Mens jeg skriver denne blog lytter jeg til denne sang… Mads langer – Overgir mig langsomt.
Hvorfor dommen…..jeg tænker på alle de gange jeg har dømt mig ude …ud fra andres meninger om hvad og hvem jeg var……. ud fra deres univers, men det var/er deres Univers….. men jeg har fundet universet… og da jeg ikke skriver mit univers betyder det at jeg er klar til at tage andre ind i mit hjerte og jeg er begyndt at gøre det…. Mit liv spiller faktisk….. nye glade ansigter melder deres ankomst…. mange ansigter er væk og ja, jeg savner dem…. men mon ikke de dukker op igen og vil lære det nye mig at kende… uden forbehold og domme….. jeg duer ikke til det og endnu bedre jeg opløser det… bare prøv….. kærligheden har meldt sin ankomst…i mig…. jeg har gjort gamle historier op med kærlighed og selvfølgelig kan jeg ikke ikke opløse alles universer…. men jeg kan melde mig ud af folks båse om venskaber med uskrevne regler og mennesker som bare ikke vil forholde sig til at jeg har ændret mig og det er ikke bare overflade, men jeg har lavet en grundig renovering helt ind til benet… jeg melder min ankomst til mit liv og jeg er klar til at spille efter livets spilleregler…. ikke andre menneskers spilleregler højst mine egne….. Jeg kan godt holde af andre mennesker på min måde og jeg behøver ikke være deres “et eller andet” for at opføre mig autentisk og ærligt… Så jeg har dømt mig selv inde…. er der nogen der tør og vil spille selvom jeg har været ude før ?