Maskerne

Da jeg havde depression havde jeg en maske på når jeg var sammen andre… hvis man stak til mig så faldt jeg sammen……..    Men en dag lagde jeg den fra mig… jeg var meget nøgen… men jeg lagde den….. Rollerne blev gjort op, mønstrene analyseret….. en dag fandt jeg Ego sindet jeg droppede analysen….. jeg lærte kærligheden…. rummeligheden…. energierne……..fandt ud af at jeg havde alt hvad jeg skulle bruge..
Jeg prøvede undervejs at hjælpe andre (redde dem) ved at fortælle dem om den verden jeg så i dem… men det var ikke det som de havde brug for… lige som jeg selv faldt samme…. så er det farligt at pille ved andres masker…..
jeg lærte at elske alt ved mig selv og selv skyggesiderne var helt pæne (ja selv egoet)  når de kom frem i lyset… jeg fandt ud af at jeg kunne give værktøjer til andre, men jeg kunne ikke redde dem…

Jeg lærte at ingen nogensinde ville forstå mig, men der var en lille bitte chance for at nogen kunne rumme mig… jeg startede med mig selv…

Men faren ved at smide masken og vedkende sig Ego sindet er at man lever…

Skriv et svar