Selvindsigt

tja, hvad er det egenligt og mange snakker om at de prøver at finde sig selv… men hvad betyder det…

Jeg ligger ikke skjul på at jeg har levet i depression og jeg har faktisk været ret åben om det og du kan læse et andet sted her om mine første forståelser for hvad det betød for mig da jeg startede på selvindsigt…

Selvindsigt er søgen i sig selv på ting man ikke viste fandtes….. det er at nedbryde mure i sig selv… det er at finde sine sanser og evner frem…..

For at forklare min verden så fandt jeg ud af at min krop ikke fandt sig i at jeg ikke brugte mine sanser og evner og det står jeg stadig ved, jeg prøvede i korte tidsrum at lære at lukke for at forstå men jeg lærte det kun skal gøres kortvarigt fordi kroppen kræver alle sanser til rådighed…. mange lever og tror de er deres hjerne……… men jeg fandt ud af at jeg mærkede og læste andre mennesker og min krop elskede da jeg så begyndte at bruge det… ord som clairvoyant, intuition, følelseslæser dukkede op…. jeg var rådvild fordi den verden jeg levede i var logisk… jeg kunne godt leve med at jeg var højt begavet… men det viste sig at jeg er et følelses menneske…. puha…. jeg vidste en masse om mine omgivelser og jeg blev slået ud af andres følelser fordi jeg rent fysisk mærkede deres følelser og det var fanme underligt… og det var ikke sjovt… jeg endte med at finde ud af at jeg skulle læse/mærke hele tiden så min krop havde ro og jeg lærte at skelne mellem mig og andre…
Er jeg så meget anderledes end alle andre…. nej, det tror jeg nu ikke… men mange lever i troen på at de er deres tanker og at kroppen har noget at skulle sige bliver nedprioriteret…. Nå, men jeg har erkendt at jeg har sider som har været undertrygt og det galt også kærlighed… som jeg har lært at forstå som en energi…. som kan bruges til at heale….men som alle har brug for men som rigtig mange ikke ved de indeholder og i værste fald er pissebange for… fordi de kun oplever kærlighed i små doser og ikke lader det fylde…. kroppen vil gerne kærlighed og den søger den…..

Det var var mange ting jeg skulle lære… følelser, energier, mine tanker…… men det hele hang sgu sammen, jeg forsøgte at fragmentere det og samle det og gøre det logisk…. og jeg lyttede på andre og jeg læste andre…. jeg begik fejl og jeg prøvede mine evner….. jeg tror nu ikke jeg læste så meget forkert…. men resultatet var at jeg var et spejl til andre og det jeg viste dem var ikke pissesjovt og jeg var den nærmeste til at reagerer på og tro mig det skete…. mange gange… jeg skulle igennem det…. men stadig den dag i dag er der ikke nogen som har undskyldt for deres handlinger fordi de projekterede det hele som min skyld…. Jeg skulle vide alt for at det skulle passe ind…. men jeg var i gang med selvindsigt og det vidste alle som jeg forsøgte at hjælpe…… der var nogle ting jeg ikke forstod… men jeg fik ikke hjælp, men jeg skulle hjælpe andre…. jeg forsvandt… jeg måtte søge ensomhed….for ikke at drukne i andres problemer og angreb og fordømmelser af mig…
folk som bildte sig ind at de holdt af mig…kaldte mig for ven…. De havde absolut intet problem med at svine mig til, bagtale mig, nedgøre mig, mobbe mig, konkurrere med mig,  tage afstand til mig….
Nå, men jeg kommer jo hele tiden tættere på målet, men det man skal gøre op er at man ændrer sig og ens indre kampe også kan betyde kampe med ens omgivelser…og ja også familie..
Er det hele værd… det kan jeg ikke svare på fordi ingen er ens….
Men jeg har mødt nogle få som kan rumme mig og ikke behøver at forstå mig og som lytter uden at skulle forstå det hele, men lytter.
Der er nogen som synes jeg er sød og rar og kan leve med at jeg er underlig….underlig er jo kun underligt til man forstår..
Så er der dem som stadig tager afstand….. hvorfor kan være mange mange grunde…måske fordi jeg har bedt dem om det…

Jeg er ikke så bange for noget mere, jeg er ikke bange for at udleverer mig og ja, nogen læser mine blogge for at finde svagheder hos mig… men jeg er ikke svag… at søge i sig selv kræver at man kigger og alt skal ses efter..

Til dem som synes at det er farligt at nogen kan læse andre mennesker så kan jeg kun sige at vi alle burde kunne gøre det, så hvorfor være bange… ?

og til dem som har modtaget min hjælp og har svært ved at tage ansvar for sig selv…. så bliver du nød til at lære at for at få hjælp så skal du selv tage imod den… eller sige fra…  det er dit ansvar.. og ja, jeg kan forudse ting, men jeg er ikke perfekt… selv jeg lærer undervejs.. hvis du tager en bog og den er på fransk, så skal du først lære fransk… sådan er det også at læse følelser hos sig selv og andre…  Min krop fik det flow den havde brug for og jeg læser ikke andre mennesker så dybt mere og jeg bliver ikke slået ud af andres følelser mere… jeg har fundet min ro… det eneste jeg ved er at man godt kan fylde sig med kærlighed, men kærlighed fra det modsatte køn er det kroppen søger… har du en balance mellem at kunne lade dig selv op med kærlighed og få kærlighed fra et andet menneske….så kan du finde lykken via et andet menneske… har du ikke kærlighed til dig selv så kan du blive afhængig af det andet menneske og det er ikke balance…

Skriv et svar