Livet går videre

Jeg burde være trist… forleden blev jeg sparet væk på arbejdet… som en ting som kan undværes…. det er sket før og jeg sidder med en fornemmelse af taknemmelighed over det liv jeg har levet på trods af modgang…

jeg var 21 da jeg var med i en lastbilsulykke og jeg brækkede en stump af rygsøjlen som satte sig fast i iskiasnerven i mit venstre ben som gjorde det følelsesløst i perioder på 7 år efter hvor jeg i perioder var sygemeldt og ellers havde arbejde.
men da jeg stod for en førtidspensions udmelding fra kommunen da jeg var 28 år gammel blev jeg godt nok sur og jeg tog endnu en tur igennem sygehussystemet og endte på rygskoleforløb på 6 uger med resultat at jeg var smertefri og blev 100% raskmeldt…. Jeg startede i IT-branchen ved et tilfælde og måtte opleve en karriere som jeg aldrig havde drømt op og en del firmaskift, 2 gange headhunts og en enkelt fyring, så holdt jeg fast i min karriere…

Jeg stiftede familie og modgang kom også der, bl.a. at min skønne søn blev født med forstørret blære og nyreskade, men han har et godt liv og 2 fantastiske søskende….. jeg gik i depression og endte med at blive skilt… men jeg kæmpede mig ud af depressionen og lært nye sider af mig selv…. og sørme om jeg ikke også gik ned med stress før jeg kom endnu dybere….

Men jeg har lært store dele af hvem jeg er og nej jeg er faktisk ikke trist, jeg er ked af beslutningen om at jeg skal spares væk, men jeg har faktisk aldrig haft det bedre…. at blive fyret er ingenting i forhold til nogle at de andre ting jeg har måtte døje med…

Hvis du læser det her og ikke kender mig vil det måske virke som om jeg har ondt af mig selv… men nej.. det har jeg ikke… det jeg beskriver er en del af mig og min livserfaring…

Når jeg kigger på alt det her så jeg fælder jeg en tåre over alt det jeg har lært…. hvor er livet egenligt skønt når man har det rette fokus.. jeg ved dette år bliver godt selvom jeg har nogle store udfordringer…
<3

Skriv et svar