Views: 3
og ja det har jeg gjort mange gange i mit liv…
I min familie var det ikke unormalt at man drillede hinanden og forskellen mellem alvor og sjov blev hurtigt udvisket… et spil som skulle gentage sig i skolen Jeg blev drillet med alt muligt og umuligt… men jeg endte med at skifte skole og selvom drilleriet ændrede sig og jeg blev mere modstandsdygtig så drillede jeg selv… uhh, det var noget jeg allerede den gang ikke brød mig om og jeg stoppede med det. men mønsteret var nu begyndt at blive bygget op.. at jeg tog det alvorligt når andre drillede mig og forstærkede det… jeg forsvandt og blev væk… og jeg blev til en facade eller maske (jeg har skrevet om før)…
Hvad betød mit mønster så for mig… siden mit selvværd var i bund… så skulle jeg opretholde en facade om at have styr på alt og jeg blev en pleaser… og en sjælden gang var der nogen som ville mig noget mere end jeg forstod… men jo tættere de kom på mig jo stærkere var mit mønster… til sidst var jeg imun over for ros, flirt og at nogen skulle kunne holde af mig… jeg hjalp mere end nødvendigt for at få ros, som en sjælden gang i mellem gav mig små rus… jeg var udadvendt når jeg drak og der var en periode hvor jeg drak hver weekend for at slippe for min dystre verden… Kærester var ikke noget som holdt lang tid… hvordan skulle det kunne lade sig gøre… det var jo dømt på forhånd…
Så når jeg trækker mig fra “verden” så har jeg typisk været såret over et eller andet og de mennesker som sårede mig anede det nok ikke og jeg skubbede dem langt væk fra mig…. og ja, jeg skubbede mig også længere og længere ud i mit mønster.
Jeg har jagtet både venner og kærester… men min tætte ven “mønsteret” lod mig komme tæt nok på til at udløse sig selv igen…
Jeg har fundet min vej ud….