At tage folk til sig

Husk det her er den verden jeg ser når du læser det… men det gør ikke at din verden er forkert.

Jeg ser 2 tilstande af de fleste følelser vi har… bl.a. vrede, lykke, kærlighed og den ene version bliver skudt i gang fra egoets tanker… og den anden er dybtfølt… egoets kan være meget kraftige og ofte kortvarige… jalousi kan man sige varer længe, men igen nej, fordi jalousi er mange tanker som bliver gentaget og derfor får man genskabt den korte følelse mange gange… jeg dog svært ved at se jalousi blive følt dybt… men derimod lykke og kærlighed findes i længere versioner der…

hvad skal der til for at føle dybere, mange har jo hørt det med at leve i nuet…  og ja det er vejen derhen… en øvelse er at når man tænker meget så kan man trække vejret dybt og når man mærker kroppen så tænker man ikke, man observerer… i starten virker det i meget kort tid før tankerne overtager igen… men man vender bare tilbage til kroppen og stille og roligt bliver afstanden mellem oberservation og tanker længere og længere.  meditationer bliver dybere når man ikke tænker og meditation øver også en i at mærke kroppen.. man bliver bevist om at man ikke er ens tanker og man bliver bevist om egoets spil og man kan ændre retning og ændre mønstre…. ja, det var den korte version… tilbage til emnet..

Når man tager folk til sig vil man gerne se dem an og de fleste bruger logikken og egoet til at finde ud af om man passer ind i ens verden og man bliver tålelig eller afvist…. grunden til at jeg skriver tålelig er at når det foregår i den tilstand er det også supernemt at skubbe folk fra sig fordi det ikke er dybtfølt..

Når man går væk fra egoet og tankerne og observerer folk (kigger dem i øjene) og bruger kroppen til at hjælpe med at afgøre om det virker for en… dybtfølt og uden domme…. så er man bare sammen og man tåler ikke hinanden, man er der bare.. i den tilstand kan man finde en dybere kærlighed til hinanden og det betyder ikke at man bliver kærester, men at man er nærværende over for hinanden og meget rummelige.. super godt for venskaber og for familie og ens børn… men i det hele taget…man lytter…

Jeg har oplevet mange tager folk til sig af ego grunde… de ser bl.a. godt ud, de er gode til at snakke osv…. de er nemme at tilfredsstille egoet… men begår de fejl så er de nemme at fravælge.. men i visse tilfælde så opnår de også en dybere version ubevist.

Jeg også oplevet mennesker som dybtfølt tager folk til sig, men hvor egoet kæmper imod….. en dyb kærlighed… men de bliver trods det afvist fordi sindet er stærkt..

Så er der de mennesker som kombinerer krop og sind.. og det er en god balance mellem at tilfredsstille kroppen og sindet..

og den sidste version jeg kunne forstille mig er når man ikke bruger egoet til at finde andre mennesker…

Alle disse versioner er virkelige for dem som er i deres verden og de er absolut sande for dem… hvilke giver bedst mening for dig ?

Jeg har nemt ved at tage folk til mig, men jeg har den dårlige tendens til at fravælge mig selv på deres vejne…. fordi jeg ikke kan se at jeg giver mening for dem…. ja, det er også noget som ligger i egoet, men omvendt skal man heller ikke være sammen for en hver pris…

kan man slippe for egoet…. nej… men man kan lade det fylde ret lidt… men så længe man har et valg og en bevisthed om at man kan vælge har man også et ansvar og det præsis den grund at mange vælger egoet… fordi den fjerner ansvaret fra en og retfærdiggør at fravælge mennesker som ikke giver mening når man ser med friske øjne…

Hvor mange tør at lade menneske komme dybt ind i deres sjæl ? mange har intet problem med at være nøgne over hinanden og snakke meget dybtfølt, men det allerinderste kommer ingen ind… ofte ikke engang en selv…  men hvorfor tør vi ikke det ? ja, det handler om at man ikke tør blive såret… af en selv og andre…. men både såret og frygten ligger i Egosindet og ja, de følelser som følger er skide ubehagelige……
angsten ligger i egoet og ja, egoet er skide stærkt, men det gør at vi aldrig mærker andre mennesker dybt… og den rummelighed som følger forsvinder..

Skriv et svar