Præstations Kærlighed.

Jeg gennemgår den vildeste bevisthedsændring…

Jeg fandt ud af at jeg havde baseret kærlighed på accept fra min far og hvis præstationen ikke var god nok fik jeg ikke kærlighed… men det var aldrig godt nok… præstationerne skulle være perfektionistiske…..

Venskaber og familie og kærester på nær mine børn skulle jeg gøre noget for at kunne modtage kærlighed… og de præstationer var i min verden aldrig gode nok… så ligemeget hvad jeg gjorde ville jeg aldrig kunne opnå nogens kærlighed..

Min bevisthed arbejder hen imod at jeg ikke har den klump der spærrer for at jeg kan modtage kærlighed…

edit:
Jeg kunne ikke forstå flirt eller ros eller at nogen ville mig noget godt før jeg havde gjort noget for dem… Min opfattelse af andre mennesker er fundamentalt ændret.. og jeg må erkende at når jeg kigger objektivt tilbage, så kan
jeg godt forstå at så mange har opgivet mig…..

Skriv et svar