Det sublime mønster

Endnu et mønster som absolut kræver 2 personer…
idéen i det her er at man på en eller anden måde er blevet ramt eller såret af den anden og i stedet for at fortælle det, så begynder man at lede efter fejl i den som har såret en, sikkert flere fejl.

Hver gang man mødes så bliver irritationen værre og værre og når mønsteret mener at der er nok materiale så udløser mønsteret en form for angreb så separation nærmest er uundgåeligt,
men undervejs ved hver irritation så lukker man ned over for personen og en lille handling på en af de ting som man lader sig irritere over kan udløse angrebet…

Selve angrebet giver ikke den store mening for den som modtager det… Men den som angriber gør alt for at retfærdiggøre alle de fejl de har fundet og man kan sikkert godt kende trækkene men ser dem ikke så problematiske som den som blev såret, men volumen af små ting gør det alt for stort og meget

Meget svært at rette op på, nærværet er væk og man lytter slet ikke mere…

Hvad kan man gøre …. ja være opmærksom på om ændringer i hverdagen som ikke giver mening, som f.eks. at man stopper med at sige man elsker, at man rører hinanden mindre… konfliktsky…  Mange glemmer at irritation  kommer fra en selv.

i det hele taget så bør man snakke om situationer når de sker, så man ikke opbygger nye mønstre.

Skriv et svar