Mit syn på at være den jeg er.

Blev født som jeg skulle være og via opdragelse blev jeg  formet til at håndtere den verden jeg skulle befinde mig i… verden som jeg kom ind indeholdt familie og senere venner, skole, fritidsinteresser og så videre… Alle voksne i min verden var formet af deres forældre på samme måde… og den tid som de var kommet ind i…  Jeg er født i 69 og var præget af 2 tider som egenligt ikke var specielt enige om ret meget og det var nærmest i krigstilstand… men jeg har prøvet at have en mor hjemme og en far som ikke var til stede……

Jeg accepter i dag at dem som har præget mig selv var præget og det er spild af tid at bebrejde dem noget…..

Så jeg blev præget af min oplevelser og den kærlighed som var til rådighed, men jeg lærte ikke at være mig selv.. og ofte var jeg forkert og jeg havde ikke nogen rollemodeller til at vise mig noget som gav mening for mig… Jeg havde en livlig fantasi og legede meget og holdt mig for mig selv…  Jeg fik min selvtillid hjemmefra og når den er i bund så er det nemt at blive mobbet og selvom mine evner egenligt ikke fejlede noget, så endte det med at jeg skiftede skole i stedet for at lære at det var ok at være mig… Når men mønstre lever videre.. og mine første minder om depression var i den tid…

jeg har været god til at indrette mig efter andre mennesker at jeg stille og roligt forsvandt i en dyb depression.. og at komme ud af den har givet mig den indsigt jeg skriver om nu….

Jeg var midt i 30’erne da jeg opdagede at min verden var sort og trist… og det har taget mig godt 8 år forstå det jeg faktisk var inden jeg blev formet…  jeg har pillet det meste af min fortid af og fundet ud af hvad der virker for mig… prisen er at mange tager afstand fordi jeg gør det som de finder forkert og det må jeg leve med… jeg kan ikke være noget jeg ikke er…. uanset hvad andre synes…

Depression er når man går så meget imod ens krop at egoet overtager reaktioner som ellers skulle være følt, men som man har fået at vide var forkerte eller som man misforstod… man kalder det også et mønster …. egoet bliver så ved med at minde en om det til man løser det og ofte bliver der resten af livet…  tankerne har overtaget og man vil gerne kunne beskytte sig mod verden i stedet for at føle den….. Det er ret fysisk ved kroppen og det slider os ned….. prokrastination (overspringshandlinger) bliver en del af vores liv og når vi skal lave noget vi ikke har lyst til så finder vi på noget andet… og følelser og reaktioner bliver skubbet ned….  i dybet og egoet bliver stærkere hele tiden… til vi knækker sammen… vi har det jo godt …. siger egoet….. også selvom vi ikke aner hvad der er op og ned……

Det er svært at tænke sig til kærlighed og lykke, det skal helst føles og de mennesker som kommer på tværs af ens gamle reaktioner bliver valgt fra i stedet for at man lærer af det og bliver sig selv… hvis du har ro i kroppen altid så er du balance… hvis der det mindste oprør i kroppen bør man vågne og finde ud af hvorfor…

Jeg har i dag fået styr på mit ego og lever en lykkelig tidstand (uden medicin og alle mine sanser og følelser åbne) det meste af tiden og jeg er bevist om at når jeg har det skidt f.eks. sygdom, træthed, negativitet, brok, andre som behandler mig skidt, så skal jeg vågne…..  og kigge på mig selv…

Jeg er ikke alene med denne verden <3

Skriv et svar