Om vrede, had og sorg

Underlig overskrift… ja… og det var svært at gennemskue det..

Hvorfor bliver man hadfuld, bange og bygger mønstre op…

Et barn gør noget som en voksen ikke synes om og den voksne forklarer hvorfor det er ikke er gavnligt og barnet føler sig elsket på trods af fejlen…

eller et barn gør noget en voksen ikke synes om og den voksne skælder barnet ud og barnet bliver ulykkelig…. og vred fordi barnet ikke forstår hvorfor den voksne skælder ud…. og vreden er heller ikke velkommen så barnet får endnu en tur af den voksne…. og det bliver for meget for barnet….   (det logiske er det ikke er gavnligt for barnet), men hver gang barnet nu møder noget der ligner så kommer en vrede op og barnet går nu efter andre som gør det samme… (en ny voksen med et ikke gavnlig mønster)

endnu værre version…
et barn ved godt at de gør noget forkert, og den voksne overdriver irettesættelsen i stedet for at finde en løsning med barnet… Barnet vil hade det indtil det en dag blusser op…

Had til de personer som burde holde af en eller elske en, men som gør en bjørnetjeneste ved at overføre problemer til et barn som man ikke selv har løst… men vi må jo ikke hade eller være vrede så det noget som ikke ses, men det mærkes i kroppen….. og det slet ikke noget man har lyst til at snakke om… det er jo forkert..

Når vi kan se hadet og vreden som i virkeligheden handler om at finde et dybere behov som er blevet skjult i en…

hov sorgen….. sorgen er når man stabler vrede og had op i kroppen… ting man ikke kan løse som gør at man kan blive det man er dybt inde.

En dyb undertrykt vrede til de mænd og kvinder og hver gang de møder nogen som elsker eller holder af dem har de lært at det er normalt at mennesker som elsker finder det normalt at projektere problemer over på andre…. så man lever i en evig frygt for at søge det man gerne vil…. at føle sig elsket for den man er… og ikke formet af frygt og vede og had.

Vi tiltrækker det vi er… både modstand og rigtige følelser… vi tiltrækker mennesker som har de mønstre som gør at vi hader…. når du opløser mønsteret i dig så kan du være sammen med de samme mennesker uden at udløse deres mønstre… det vil sige at de lige som dig ændrer adfærd og i kan slappe af med hinanden og der er plads til at finde “elsker” og kærlighed frem til hinanden.

 

Skriv et svar