Views: 51
Trendy som jeg nu er, så må jeg erkende at jeg har Panik anfald og angst og til at starte med så var forståelsen meget flydende og hjælpen til at komme ind på hvad det var, ikke speciel nem.
Umiddelbart er min version af angst en reaktion på noget som føles magtesløshed i situationer og mine reaktioner til at starte med: Hukommelses udfald. På et tidspunkt kunne jeg godt se at det var noget jeg bare ikke havde lyst til og forsøgte ubevist at fortrænge det.
Anfald:
Fysisk oplevede jeg Stærk hovedpine, Følelse af at brystet er ved at sprænges, mavesmerte som om man var sparket der.. kvalme/kvælnings fornemmelser og opspænding af alle muskler i kroppen, gråd og meget langsom (modløs) tankegang og ved manglende bevisthed, så ender det med at min krop kvitterer med at blokkere adgang til timer/dage til min hukommelse.
Min udfordring er at mit system er sygt og sindet helst ikke vil være “syg” og at erkende og genkende de situationer som udløser angst/anfald og helst inden det overtager mig så meget at jeg “glemmer”. Både min Læge og psykolog er enige om at jeg er hårdt ramt. Det jeg selv kan se nu er at jeg har glemt og min krop er øm og spænder utrolig meget op.
Min forståelse af Angst.
Et kuet barn som hele tiden skal have at vide hvad der er rigtigt og forkert. Angsten opstår når man ikke kan finde vej i dualiteten. og man ikke kan overskue konsekvenserne af ens handlinger og om man bliver straffet, så det er magtesløshed og enormt hæmmende. Man vil gerne lære at kunne håndtere livet men føler ikke at man har lov og at man ikke er værdig. Ikke underligt at mange med angst også ender med selvmordstanker… (det har jeg dog ikke selv haft)
Hver eneste handling jeg lavede blev fulgt op af en usikkerhed/tvivl og sat spørgsmål om det nu var godt nok det jeg gjorde. jeg blev enormt drænet af det. Jeg havde svært ved at føle mig fri og min kreativitet var svækket.
Spørgsmål som hjalp mig (følelsen af) til erkendelsen.
“At gøre noget forkert”
“At være forkert”
“ikke at være god nok”
“At være en fejl”
»jeg har ondt af mig selv«
»det er synd for mig«
og at jeg tog ansvar for ting som ikke gav mening for mig…
Jeg har skrevet en blog om modstande, det kan løse reaktionen af angst som er situations-bestemt. Men med få ord handler det om ikke at kæmpe imod angsten og ikke være bange for følelserne.. men at de får lov at blive følt færdigt.
F.eks. hvis man bliver skældt ud og der bliver op fulgt med spørgsmålet “Forstår du det” og ja, jeg forstår det godt, men det giver ikke mening.. for mig. men jeg havde ikke magt til at sige fra.. og på tog mig ansvaret for at bære rundt på det, men det er et ansvar som ikke giver mening og det sætter sig i skulderne.. og i nakken som spændinger. I vores verden er det ikke unormalt at overføre vores frygt som sandhed i andre.. men det giver stadig ikke mening, men det skaber bare mere frygt og angst.