Views: 32
Det har været lidt af et år og jeg har været tvunget til at indse mange dele af mig selv og det virker som om jeg om ikke langtsom så sikkert bliver bedre og bedre til at være mig..
At indse at jeg ikke var mit sind (tanker / følelser) har givet mig en friheds grad som er svær at beskrive.
Jeg er begyndt at gense gamle venner som mit sind hellere ville være foruden fordi sindet mente at gøre dem ondt. Så det var bedre jeg blev væk.
Samme mønster som jeg også havde med kærester, Dommeren i mig var sindsyg hård ved mig og der var ikke plads til at lave fejl.. så stak jeg af…
Håber på at jeg kan give min nyresyge søn min ene nyre snart og vi begge kan livet på en ny måde end før.
Opdragelse har gjort at jeg uidentificerede mig med min modgange, sygdomme, nedture og nu hvor jeg har lært at det noget jeg skal lære af, så gør det livet noget sjovere.
Smerterne er ved at aftage og stivheden i kroppen forsvinder ganske langsomt, Jeg Foamruller mine trickerpoints og laver D5T for at blive mere smidig og går ture samt Varme bade i svømmehallen. Den gamle version af mig er ved at komme ud af kroppen og en ny ved at opstå.