Views: 12
Hvis man har fulgt med så er det ikke nogen hemmelighed at jeg har døjet med Angst (PTSD) og depression..
Jeg er ikke læge men jeg har levet i det..
Med de øjne jeg ser nu er det sådan her for mig.
Når jeg ikke har føling med mine reaktioner/følelser/situationer så prøver jeg med logik (tanker) i stedet for. Når jeg accepterer de følelser som jeg har forsvinder tanke/logik-erstatningerne også..
Jeg lærte meget tidligt at de følelser/reaktioner jeg havde ikke var velkomne i mine omgivelser og stille og roligt stoppede jeg med at vise dem til andre.. og i perioder prøvede kroppen også at advare mig om at jeg skulle mærke dem.. Men jeg bed følelserne i mig fordi jeg aldrig havde lært at blive i et med dem. De tanker jeg havde blev mere og mere sorte og negative (Depression) og selv dem blev jeg flove over og kæmpede imod dem. Stress/Angst er i samme familie, jeg overtænkte mange situationer og i stedet for at kaste mig ud i tingene, så fik jeg bare mange følelser som jeg ikke kunne takle. Jo mere jeg holdt mig fra at gøre tingene jo hårdere var angsten mod mig og jo mere udviklede angsten sig til Anfald og senere panik anfald.
Så når jeg tager ansvar for mine følelser/tanker ved at stå ved dem, så klager kroppen ikke.. jeg har ikke stærke fysiske reaktioner som er overflod af følelser som vælter ud af mig. Men jeg føler for det meste det jeg skal og ejer de situationer som jeg begiver mig ud i.. I stedet for at vælge frygt så vælger jeg nysgerrighed…
Jeg er mere kærlig over for mig selv når jeg alligevel følger nogle gamle reaktionsmønstre og gør dem op når de opstår og hver gang vinder jeg mere tilbage af mig selv.
Jeg antager jeg er blevet mere empatisk for for mig selv og også andre.. Men vigtigst er at jeg er i føling med livet i stedet for at kæmpe imod det.
Angst og depression er en dårlig erstatning for at leve.. <3
5 4 3 2 1 gør (Mel Robbins)