Views: 4
Nogen gange undrer jeg lidt over livet skal være så tåbeligt…….. Folk der lukker sig selv ude af alt logik… som frasiger sig kærlighed… og fællesskab….
Så kigger jeg på min egen historie og ja, jeg fælder en tårer over at jeg selv har været så snotdum at jeg ikke lod nogen hjælpe mig….
Men det skulle til og jeg kunne ikke se hvorfor det skulle være sådan og jeg kunne ikke se hvorfor at folk ikke prøvede at hjælpe mig, men jeg kunne ikke…. jeg så ikke hjælpen eller endda muligheden for at bede om den..
Jeg ser andre falder i samme fælde og jeg kan INTET gøre ved det og de skal selv se hvorfor…. ja, jeg bliver ked af det, magtesløsheden, men også de børn det går ud over i processen… det gør pisseondt..
Det virker som om det er nødvendig for nogen at lave de samme fejl… mon jeg nogensinde vænner mig til det…
Jeg tvivler…om stilen kan ændres til at jeg ikke bliver påvirket af det..
Hvis man ikke bliver pÁ¥virket…er man sÁ¥ menneskelig?
Vi ser som regel fÁ¸rst vore fejl bagefter…mens vi begÁ¥r dem, fylder de sÁ¥ meget i os, at vi tit ikke ser, hvordan vi skader os selv og dem vi holder af.
Jeg er bange for at du har ret…