Nielsens blog

Jeg har tænkt meget over hvorfor jeg har bevæget mig i det negative i mig selv så længe…

Mange forstår ikke at jeg bliver ved med at tage konfrontationer i stedet for at bløde op.

Men det som mange ser som negativt ser jeg ikke som negativt mere… jeg har vendt alle mine følelser som noget jeg kan bruge konstruktivt….

Så når jeg bliver sur så er det fordi mit system har brug for at være sur og når jeg er glad så er det sgu den ægte vare….. Men hvis man ikke har styr på alle følelser, så virker de følelser man ikke kender som en skræmmende omgang….
jeg har skræmt nogen væk fordi jeg er ærlig (hudløs ærlig) og det er fordi jeg bruger alle mine følelser… Når jeg lever så gør jeg det så fuldendt som jeg overhovedet kan…… Men jeg rummer også nemmere andre mennesker som både er pleasere men endnu bedre dem som ikke er pleaser….. Jeg er ikke bange for at tage en konflikt, men jeg bliver glad, ked og jeg bliver såret og heldigvis.. fordi ellers ville jeg sgu ikke være et menneske, men jeg bliver ikke skræmt mere…..
Men tilbage til det “negative”, jamen jeg bruger fraser fra det negative spektrum af vores ordforråd og dermed vænner jeg mine omgivelser til at det er “normalt” og de bliver sjældnere skræmte end da jeg gjorde det i starten, men det som gør mig glad er når mine omgivelser gider spørge ind så de forstår bedre end at de lader det gå… Jeg er glad når mine omgivelser siger fra fordi det er efterhånden sjældent at nogen tør gøre det. Jeg er glad når mine venner vil fortælle om deres glæder og sorger, men jeg har lært at det er deres og jeg kan nyde begge sider af dem, som gør dem til hele mennesker…. Jeg kender ingen mennesker som er 100% lykkelige hele tiden, men jeg kender mange som ikke tør smerte eller sorg fordi de ser det som noget negativt, men tør du konfrontere det…. så hæmmer det dig ikke mere….
Livet er skønt også selvom man har sorte dage… det er nemlig ikke alle dage som er det.

Det kræver øvelse at bruge alle følelser, men man lærer det ikke hvis man ikke tør føle og ytre sig.

Det jeg prøver at sige med alt det her er at hvis man vil kende fuldendte mennesker, så kan man ikke nøjes med det positive (og slet ikke det som på overfladen er positivt)

jeg tænker tit på den tid hvor jeg levede en pleaser tilværelse og skulle lege diplomat konstant…

Men ærlighed er det bedste man kan gøre for sig selv og ens omgivelser….

Men fordi så mange er pakket ind i omskrivninger af sandheden så er den rene vare ikke lige til at spise.

Det giver konflikter at sige fra og sige ens behov……. Men er konflikter ikke til at løse hvis det er sandheden ? Men det giver også konflikter når man skal gætte, tyde, analysere hentydninger og følge udskrevne regler..

Jeg får tit at vide at jeg sårer andre og gør jeg nu det.. jeg bruger forkerte ord og jamen ord kan jeg jo ikke pakke ind følelser og aflevere til andre, hvis jeg siger et ord og det rammer i et andet mennesker så er det fordi det mennesker allerede har påtrykt det ord en følelse som ikke handler om min sætning……
Men mennesker føler og jeg forstår godt at man reagerer, men jeg lader folk blive sure og forskrækkede….
og jeg giver dem også mulighed for at finde ud af hvorfor de reagerer så hårdt på mine ord.
Men hvorfor er det så svært at kigge indad når man reagerer forkert på ord…Tja, det gør jo ondt at erkende
at man har en fortid og har haft en dårlig oplevelse… Men det handler jo ikke om mig, men om en helt anden eller måske endda flere situationer….

Skal jeg så stoppe med at være ærlig, nææ… Jeg må tage med at få lidt møjfald og så være tro mod mig selv. Jeg har jo intet imod at man diskuterer med mig…og ja, jeg kan sagtens blive ramt også…Men jeg har lært at sige undskyld når jeg tager fejl….

Jeg har heller ikke noget imod at man føler men det skulle gerne passe til situationen…. Vi har alle historie…. også mig og af alle mennesker forstår jeg baggrunden for alt det her, men nu har jeg brudt ud og det andet var ikke godt….så jeg holder mig til min sandhed og håber på at nogen har tålmodighed til at udfordre den hvis jeg tager fejl…. Men selvom jeg har min mening og sandhed er der også plads til at du har din…

For ikke så længe siden gik jeg ned med stress på arbejdet og jeg gik til psykolog… Hun hjalp mig til at forstå at jeg tog mig selv ud af ligningen når ting skulle overvejes.
tja, for mig var det ikke så svært, jeg gjorde det jo ikke, men det gjorde at jeg ikke havde føling med mig selv og satte mig selv til side.

Det var faktisk praktisk i visse henseender, bl.a. når jeg skulle hjælpe andre så skulle jeg ikke spørge ind til mine behov men kun koncentrer mig om dem…. men kroppen husker skam hvad behov er og en dag så satte min krop ud, jeg brækkede mig og jeg fik black-outs og jeg blev sygemeldt…

Mit problem eller udfordring nu er at jeg ikke kan huske hvornår jeg satte det her ind og det er virkelig svært for mig at forstå hvad der skal til for at gøre mig tilfreds, så jeg fumler som en baby der skal lære at gå..

Men spillereglerne er ændret, så alle de gange hvor folk har sagt at de holdt af mig eller lige frem sagde de elskede mig, så havde jeg et filter som gjorde at jeg ikke forstod eller følte hvad de sagde. Jeg kunne sagtens elske andre men det gav ingen mening at det skulle være den anden vej og derfor kunne jeg ikke forhold… om man så snakker om romantisk venner eller i det hele taget og endda familie.. Mine børn var de eneste som ikke behøvede at fortælle mig det.

Der er en regning der skal betales nu og kun jeg vil kunne rette op på at folk en gang har opgivet at sige positive ting til mig og droppet at sige det eller i det hele taget opgivet mig.
Jeg kunne ikke forklare hvad jeg havde behov for og jeg blev sur over at ingen forstod mig, men bogstavligt talt så mente jeg INGEN….. fordi jeg gjorde heller ikke og min vrede var nok mest rettet mod mig selv.

Jeg forstod når andre var glade og forsøgte at nyde det…men jeg var aldrig helt tilfreds.

At rette op på livet har i årevis været at finde nye mennesker om ikke kendte til min fortid som indre følelsesløs og håbe på at finde de gode sider frem når jeg mødte nye. Men med tiden blev det mere og mere smertefuldt at folk forsvandt fra mit liv.

Jeg har levet i en skygge af andre mennesker fordi jeg ikke tog mig selv alvorligt og dermed var der heller ikke andre der gjorde det og desværre stadig ikke gør.

Til dem som har tillagt mig motiver om at være egoistisk og selvisk, kan jeg kun sige at jeg har levet som en pleaser hvor alt gjorde at glæde andre og hvis det var nødvendig (i min verden) så opgav jeg gerne mig selv for andres skyld.. jeg forstod ikke anderledes.

Jeg har i mange år levet et så ærligt liv som jeg overhovedet kan præstere og selv den sandhed har været påvirket af denne manglende indsigt på mig selv.

Jeg forstår godt dem som bedre kunne lide den gamle side af mig, men jeg vender ikke om… denne gang laver jeg om for min skyld og ingen andres….

Til dem som jeg har såret, så forsøg at tilgiv mig fordi jeg gjorde mit bedste… Jeg forventer ikke at blive tilgivet fordi jeg har ingen idé om hvor dybt jeg har såret andre. de fleste har bare forladt mig uden forklaring.

Et emne jeg har haft oppe mange gange…..
Da jeg ikke formåede at mærke mig selv kunne jeg ikke få det svar jeg søgte, så derfor måtte jeg revidere mine følelse af venner da jeg kom der til.

I min tidligere verden var venner nogen som gav mig glæde når de var glade og det var kun få som var rigtige venner… men ellers var det når jeg lavede noget for visse venner at jeg fik den følelse fra dem at jeg var deres  “ven”.

Men ægte venner siger deres mening uanset hvor ondt det gør. De sætter sig ind over deres eget ego og er der når når man selv fortæller at man har et problem.

Hvis man ikke har et niveau af fortrolighed og ikke tør ytre sine meninger så duer venskabet heller ikke.

Venner forholder sig til hinanden, men skal absolut ikke være enige om alting, men hvis man ikke tør lytte, føle og forholde sig…. så er man ikke ven.

Men ellers føler man velbehag i deres selskab og ikke dømt selvom meninger kommer i luften. Venner sætter grænser som i andre forhold og siger fra….

En ven skal ikke være en Praktisk ting som gør ting, man kan godt men det er absolut ikke et nødvendighed.

Et venskab indeholder også følelser, ikke nødvendigvis romantiske…. og man skal også være venner med en romantisk partner.

Følelser om savn, jalousi og  negative rygter er egocentriske… og har ikke meget med venskaber at gøre.

Mennesker som kun ser en som en ressource er ikke venner… og lige som alle andre forhold så er venskaber 2-vejs.

Det er helt forkert at venner skal støtte en i alt hvad man gør, men tværtimod respekterer at man har andre meninger med livet og ser at forskelle er en styrke for venskabet.

Da jeg er meget sensitiv kan jeg aldrig kræve at mine venner forstår mig uden jeg ytrer mit univers og indtil for nylig kendte jeg ikke selv til det………

Jeg har været coach for mange og fordi jeg har set ting i dem på grund af empati og de føler sig sårbare og jeg kender noget fortroligt omkring dem, gør mig ikke til deres ven..  eller dem til mine venner. Det er nemmere at hjælpe andre end en selv…

jeg har vist et stykke tid at jeg var sensitiv og jeg har ikke rigtig kunne forholde mig til det, men det gælder også mange andre.

Jeg har prøvet at sætte mig ind i hvad det betød…..

men jeg var dum nok til at tro at det var en svaghed, hvilke var rigtig dumt og derfor reagerede jeg helt forkert i forhold til hvem jeg er !!

Ja, jeg sanser verden stærkere end de fleste andre, men i følge forsker Elaine N. Aron som har brugt langt til på at forsket det …..så er vi ca. 1/5 sensitive mennesker på kloden.

Men vi skal jo bruge vores sanser rigtig og selvom mindre sensitive mennesker tror at vi er svage fordi vi har nogle andre behov end dem, så tager de grueligt fejl, men ja, vi er selv med til at

nægte hvem vi er og det er fuldstændigt tåbeligt at tro at vi kan blive mindre sensitive, så jeg er som jeg er… og sørme jeg ikke fungerer langt bedre.

Der findes bøger som fortæller dybere om at være sensitiv men det er kun overflade og det er ikke endelige opskrifter på at leve, det er vores eget ansvar at leve rigtigt og vise vores omgivelser at vi

er som vi er og der ikke nødvendigvis skal tages hensyn til os, men at vores grænser er sat et andet sted end de fleste andre…..og vi ikke kan spille efter de samme spilleregler….

Jeg føler mig absolut ikke svag som sensitiv, tværtimod finder jeg mere og mere styrke i at være som jeg er og netop fordi det andet ikke kunne lade sig gøre.

Du kan læse mere om de sensitive her http://www.sensitiv.dk/test_dig_selv.6

Intelligent…

Tja, jeg har haft det inde på livet altid, fordi jeg er højt begavet meeeen.

Selvom mine forældre var som mig så forstod de det ikke og jeg var nød til at skifte

skole fordi mine forældre var autoritetstro og troede på at læren og ikke mig.

Jeg skiftede skole og jeg ”indrettede” mig, der gik ikke lang tid før jeg blev kaldt for

”Fessor”, men jeg var jo vant til at blive moppet fra den anden skole så det perlede af mig.

Skolen overlevede jeg ved at prøve ikke at få de bedste karakterer, men uanset hvad.. så

var jeg stadig nørden, jeg forstod ikke den anden verden som jeg skulle passe ind i .

Heldigvis blev computerne stemplet som legetøj i starten så det blev ikke set som nørde ting

helt i starten og selvom jeg nørdede så så jeg det som en interesse og det var ok. Bare jeg ikke

var begavet… men ingen kunne gennemskue den verden på nær andre som var med på legen..

I gymnasiet fik jeg de første rigtig tunge depressionstegn og jeg endte med at droppe ud og

tage arbejde hvor jeg ikke skulle bruge hovedet.

Jeg havde stadig computeren i baghovedet og jeg prøvede virkelig at være social og det hjalp når jeg drak, jeg prøvede endda at have kærester, men jeg duede ikke til det… jeg blev mere og mere lammet af at jeg ikke brugte mine evner og endnu værre at jeg slet ikke ville anerkende at jeg var sådan…Så jeg fordummede mig selv…

Men sørme om jeg ikke alligevel endte med at få et job hvor jeg kunne bruge mit hoved, men det var kun fordi mine venner insisterede på at jeg var god nok til det… og det var jeg nu også..

For ikke så længe siden endte jeg i en svær depression og jeg gjorde op at jeg ville ”løse” mig selv

og finde ud af hvad der skulle til for at jeg ikke skulle kæmpe så meget med mig selv.

Det gik godt og jeg fik fjernet en masse gamle historier fra mit system og det endte med en dag

at en af mine venner fortalte mig direkte op i mit hoved at jeg var begavet…

Ja, det kom som et chok for mig…. Men jeg satte mig ind i hvad det betød og jeg måtte give mig og erkende at det var jeg….

Meget kort tid efter var jeg til skolehjemsamtale med min store datter og så så jeg vigtigheden i at forstå ens evner fordi hun er…….. som mig og det er mine to andre børn også.

Jeg har nu ikke brug for at hævde mig som højt begavet og jeg er ligeglad med om jeg kan komme i Mensa eller ej, jeg ved at Mensa kun er den logiske intelligens men jeg også er høj på mange af de andre.

Jeg har nu lært at ikke lade mine følelser styre min hjerne (øver stadig) og har fundet værktøjer til at blive en bedre far, ven, søn, bror, onkel, kollega og ikke mindst menneske….

Hvad har jeg så brug for ? Jo, jeg har brug for at mine omgivelser gider lytte på hvad jeg siger og være modige nok til at fortælle mig når der er ting som de ikke forstår… Jeg kan ikke sætte mig ind i andres tanke gang, men jeg kan forholde mig til det de fortæller mig… Jeg hader misforståelser..

Gik mod alt hvad mit hjerte sagde i dag…… Kommer sikkert til at betale senere

kigger på solen
kigger på den tid jeg har været her
kigger på dem som ikke forstod

mærker varmen fra solen
mærker tiden har slidt på mig
mærker at jeg skubber dem væk som jeg holder af

ser aften mørket
ser tiden i spejlet
ser at dem som jeg holder af er væk

var det mig som kun befandt mig i mørket
var det mig som gik i stå i tiden
var det mig som ikke kunne forstås

jeg fandt lyset i mig
jeg genfandt tiden i mig
jeg fandt forståelse i mig

solen kommer igen imorgen
alderen bliver skønnere
livet er skønt

af Claus Nielsen – 2011

I dag er den dag for jeg endelig indså…….
At mine styrker og evner er mine og jeg ikke skal tvivle på dem.
Jeg har tilgivet de mennesker som har trådt på mig fordi jeg ikke kunne kommunikere grænser.
jeg har stor respekt for dem som har holdt ved når jeg har haft det dårligt.
At  jeg ikke forstod mig gjorde at ingen andre kunne.
At venner kun er venner fordi de er som de er og kun ved at jeg er ægte at jeg kan være en rigtig ven.
At mine børn har det bedst når jeg har det ægte godt og reagerer ægte
At min historie er historie.
At ingen skal kunne forstå min tankegang.

Jeg kiggede for første gang på et billed af mig selv og kunne kende mig. Roen er kommet til mig og tankerne farer ikke afsted og de styrer mig ikke mere.

Håber at du vil lære den nye mig at kende

Vi har endeligt fundet et godt domainenavn.

Marianne flytter til marianne.dk-nielsen.com